Generalforsamling og klubfest
Hampen MX
Vi er nu klar med invitationen til klubfest og generalforsamling som igen i år vil blive afholdt i vores klubhus LØRDAG DEN 26. oktober 2024
Vi begynder med vores ordinære generalforsamling jf. dagsorden kl 15.00 – indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde seneste den 18. oktober.
Efter generalforsamlingen skal vi hygge os, spise lækker mad og traditionen tro afholdes der amerikansk lotteri med mange fine præmier i løbet af aftenen.
Pris for hovedret og dessert er 160 kr. for voksne og 100 kr. for børn under 12 år. Børn under 3 år spiser gratis med.
Vi sælger øl, vin og vand til absolut rimelige priser.
Under generelforsamlingen vil der blive serveret kaffe og hjemmebag.
Skulle man være forhindret i at, deltage i enten generalforsamlingen eller klubfesten er man meget velkommen til at deltage i det omfang man kan.
Bindende tilmelding til spisning senest mandag 21-10-2024 under fanen "Event" på hampenmx.dk.
NB: Vi er flere der bliver og overnatter i campingvogn eller crossbil. Det være muligt at købe strøm mod betaling på 50 kr.
Vi glæder os til at se jer
Bedste hilsner fra Bestyrelsen I Hampen Motocross Klub
Dagsorden til ordinær generalforsamling i Hampen Motocrossklub 26. oktober 2024.
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Formandens beretning
4. Fremlæggelse af regnskab
5. Klubkontingent
6. Indkomne forslag - forslag der ønskes behandlet skal være bestyrelsen i hænde senest den 18. oktober 2024
7. Valg af bestyrelsens medlemmer
8. Valg af kørerrepræsentanter.
9. Valg af 2 suppleanter og 1 revisor
10. Evaluering af klubtræning ved Mads Rasmussen
11. Fondssøgningsteam
12, Baneteam
13. Eventuelt
Vedtægter for Hampen Motocross Klub.
§ 1. Klubbens navn er ” Hampen Motocross Klub ”.
Klubben har hjemsted i Nørre Snede Kommune og er beliggende på Møllebakken 18, Gludsted, 7362 Hampen.
Klubbens formål er at samle motocross interesserede personer, så de har muligheder for at dyrke fælles interesser under organiserede forhold.
§ 2. Som medlem kan optages alle med interesse for motocrosssporten, passivt som aktivt. Optagelse kan ske ved henvendelse til bestyrelsen. Bestyrelsen er til enhver tid i stand til at ekskludere et medlem, hvis medlemmet bevidst tilsidesætter reglementet, begår groft brud på kammeratskabet, eller på anden måde opført sig uacceptabelt.
§ 3. Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.
§ 4. Klubbens generalforsamling afholdes i 4. kvartal, og indkaldes med mindst 14 dages varsel.
Forslag der ønskes behandlet skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Vedtægtsændringer godkendes på generalforsamlingen.
§ 5. På ordinær generalforsamling skal følgende punkter behandles.
1. Valg af dirigent.
2. Valg af stemmetællere.
3. Formandens beretning.
4. Fremlæggelse af regnskab.
5. Klubkontingent.
6. Indkomne forslag.
7. Valg af bestyrelsens medlemmer. ( vælges på skift hvert andet år. Formanden er på valg hvert år. )
8. Valg af kørerrepræsentant.
9. Valg af 2 suppleanter og 1 revisor.
10. Eventuelt. ( under dette punkt kan der ikke sættes forslag under afstemning. )
§ 6. Ekstraordinær generalforsamling kan sammenkaldes af bestyrelsen eller ¼ af medlemmerne, såfremt der fra medlemmerne ønskes en sådan, er bestyrelsen pligtig til inden 14 dage at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, med kravet skal der følge de punkter der ønskes behandlet, derudover kan intet optages på dagsordenen.
§ 7. Generalforsamlingen vælger en dirigent, der afgør alle tvivlsspørgsmål vedrørende sagernes behandling og stemmeafgivning, dog skal der være skriftlig afstemning såfremt mindst 3 medlemmer forlanger det. Beslutninger på generalforsamling afgøres ved simpelt flertal.
§ 8. Ved opløsning af klubben kræves der ¾ af de afgivne stemmer på 2 efter hinanden følgende generalforsamlinger. Opløses klubben, skal klubbens aktiver overgå til DMCU, hvor midlerne mærkes til en særskilt miljøfond. Midlerne administreres af DMCU´s bestyrelse.
§ 9. Bestyrelsen består af 7 medlemmer og 2 kørerepræsentanter, 1 repræsentant for både stor og minibane. Formand og kasserer vælges af generalforsamlingen og den øvrige bestyrelse konstituerer sig på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Bestyrelsen skal bestå af Formand / Næstformand / Kasser / Sekretær / Banerepræsentant stor / Banerepræsentant mini / Klubhusrepræsentant.
§ 10. Så længe klubben er medlem af DMCU forpligter den sig til at følge Unionens regler og vedtægter.
§ 11. Klubbens regnskabsår skiller pr.15. oktober.
§ 12. Kasserer og formand har tegningsretten for Hampen Moto Cross Klub.
281004aam
Vedtægterne er godkendt på Hampen Motocross Klub´s generalforsamling torsdag den 30. oktober 2004.